Nivi Olsen: Ny mediestøtte skal udvikle medieverdenen
Planen er at omlægge den støtte, som tidligere har været givet til aviserne Sermitisiaq og AG til en decideret mediestøtte, som flere skal have mulighed for at søge.
Og det skal være med til at skabe fornyelse i medierne, fortæller Nivi Olsen i et interview med Radioavisen.
- Før i tiden var det jo kun sermitsiaq.ag, der kunne opfylde kriterierne, og det vil vi have ændret på, så andre også kan komme til at dække mediebehovet i det her samfund, siger Nivi Olsen.
Læs også Aleqa fastslår: Ingen mediestøtte til Sermitsiaq AG
Den nye støtteordning stiller flere krav til de medievirksomheder, der kan søge.
Blandt andet skal mediet have en ansvarshavende redaktør, det må ikke være hverken helt eller delvist ejet af det offentlige, og så må støtten ikke gå til generel produktion, men skal i stedet gå til enkelte projekter.
- Landskassens penge - borgernes penge - skal ikke udmøntes på den måde, at det fastsættes til en bestemt måde at føre medier på. Så formålet med det, det er at se noget nyt og udvikle medieverdenen her i Grønland, siger Nivi Olsen.