Nivi Olsen flytter fra Nuuk
Som forklaring på, at familien det næste år flytter fra hovedstaden er, at Nivi Olsen gerne vil have, at hendes drenge skal opleve andet end Nuuk.
Desuden håber hun også, at der kan blive mere tid til familien, mens de bor i Qeqertarsuaq. I de sidste fire år har det netop været en travl hverdag for Nivi Olsen, som både er medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.
- Mine drenge har haft en mor, der har været meget væk hjemmefra. Og nu føler jeg, at det er på tide at give en masse tid tilbage til familien, og samtidig vise mine drenge, at der er andet i Grønland end Nuuk, skriver hun i pressemeddelelsen.
Mens Nivi Olsen bor i Qeqertarsuaq vil hun fortsætte arbejdet i Inatsisartut, men holder dog orlov som 1. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.