Nivi og Tillie gør plads til Rosing i kommunalbestyrelse
Da Nivi Olsen har besluttet at tage et års orlov fra kommunalpolitik, så er det hendes suppleant, som skal overtage pladsen.
Selvom Michael Rosing ikke længere er medlem af Demokraterne, så slår Borgmester Asii Chemnitz Narup fast overfor avisen, at den kandidat, som blev valgt som suppleant, får pladsen ligegyldigt om de i mellemtiden har skiftet parti, som tilfældet er med Michael Rosing, som sammen med Tillie Martinussen har stiftet Samarbejdspartiet.
Det var egentlig Tillie Martinussen, som er førstesuppleant, men hun ønsker ifølge AG ikke et dobbeltmandat, og derfor går pladsen altså til formanden for Samarbejdspartiet.