Nive Nielsen nomineret til musikpris

Nive Nielsen er blevet nomineret til Nordisk Råds Musikpris. Hun skal kæmpe om den prestigefyldte pris sammen med 11 andre musikere fra hele Norden.
Skrevet af Louise M. Kleemann
10. marts 2011 11:55

Temaet for Nordisk Råds Musikpris 2011 er: "En individuel musiker, som har fornyet musikken med improvisation som et bærende element, og hvis indsats er medskabende og vigtig for formen, klangen og sammenhængen i det musikalske udtryk.

Den nominerede skal have gjort sig bemærket på den nordiske eller internationale scene inden for det seneste år.

Prisen har i år fået sin egen hjemmeside hvor man blandt andet kan finde præsentation af de nominerede, lytte til lydklip og klikke sig videre til deres egne hjemmesider.

Vinderen af Nordisk Råds Musikpris 2011 bliver offentliggjort den 1. juni 2011, og prisen bliver overrakt under Nordisk Råds session i København i november.