Nini Tessing kæmper stadig

Tiden er måske snart ved at rinde ud for den kræftramte patient Nini Tessing, som KNR har fulgt igennem længere tid.
29. juli 2013 04:52

Lægerne nærer ikke meget håb for 22-årige Tessings helbred. En knoglemarvstransplantation fra en amerikansk donor er ikke gået efter planen, og det er den seneste kemobehandling heller ikke.

Tessing og hendes omgangskreds har været en del af en stor bevægelse, der er startet op i løbet af den seneste tid, for støtte til kræftramte.

Nini Tessing har været gennem fire kræftbehandlinger, men kæmpet meget bravt. Et tegn på det er, at hun har gennemført gymnasiet under kræftbehandlingen.

Lægerne ved ikke nu, om Nini Tessing har dage eller uger tilbage, men hun er blevet overført til en anden afdeling på Rigshospitalet, og hun er begyndt at tage afsked med familie og venner.