Foto: Jonas Løvschall-Wedel

NGO-koalition: Ny råstoflov mørklægger området

Det vil medføre en decideret mørklægning af projekter under råstofstofloven, hvis det nye forslag til en revideret råstoflov bliver godkendt, mener NGO-koalitionen.

- Som vi betragter det, er det en mørklægning af råstofområdet, som forsøges igen her i 2016, siger WWF's koordinator i Nuuk, Kaare Winther Hansen.

Naalakkersuisut ønsker med forslaget at samle behandlingen af både miljø og råstof inden for samme myndighed.

Pointen er at gøre behandlingen lettere, men har altså også store konsekvenser for offentlighedens mulighed for at få informationer.

Slut med aktindsigter

Hvis de bliver slået sammen, så kan borgere, politiske modstandere og NGO'er som Verdensnaturfonden ikke længere få aktindsigt i arbejdsdokumenterne og på den måde kan vi ikke påpege de fejl og mangler der kunne være, siger Winther Hansen.

NGO-koalitionen for bedre borgerinddragelse:

 
  • ICC Greenland
  • Transparency International Greenland
  • KNAPK
  • Earth Charter
  • WWF Verdensnaturfonden

ICC er også stærkt betænkelig ved forslaget, som de mener forsøger at begrænse offentlighedens adgang til information om forvaltningen.

- Forslaget er dermed er i direkte modsætning til erklæringerne om, at Naalakkersuisut ønsker højere grad af borgerinddragelse i beslutningsprocesserne og i øvrigt ønsker at medvirke til udviklingen af demokratiet, siger ICC Grønlands præsident, Hjalmer Dahl.

Træk forslaget tilbage

NGO-koalitionen har bedt advokat Thomas Trier Hansen om at undersøge ændringsforslaget, og når på baggrund af hans redegørelse frem til følgende.

- Der er så mange mangler i det her, samt den her direkte mørklægning, at vi mener de skal trække det her forslag helt tilbage, og så skal man lave en ny råstoflov, siger Kaare Winther Hansen.

Der har hidtil være fire ændringer af råstofloven og nu er anbefalingen fra NGO'erne klar.

- Vi håber virkeligt, at Naalakkersuisut tager sig sammen i den her sag og laver et ordentligt stykke arbejde, siger Kaare Winther Hansen, WWF.

Natur og råstofområdet blev adskilt i 2012, men hvis den nye lov bliver vedtaget bliver de altså samlet igen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt