Naturinstituttets nar- og hvidhvalsrådgivning på plads

Der er ny biologisk anbefaling for fangst af hvid- og narhvaler fra Grønlands Naturinstitut.
Foto © : sk8mama/Flickr Creative Commons
18. november 2015 04:50

Narhvaler opholder sig om sommeren i 8 områder og der stor forskel på de anbefalede kvoter i de forskellige områder.

Biologerne anbefaler, at der i 2016-2020 bør fanges færre narhvaler i Upernavik i forhold til tidligere år. Det bemærkes særligt, at Melville Bugt-bestanden, der understøtter fangsterne i Upernavik-området, er lille og ikke kan tåle en stor fangst.

Modsat er det for Uummannaqs vedkommende muligt at hæve kvoten. Det skyldes biologernes påvisning af, at fangsten i Uummannaq suppleres fra en meget stor bestand, som om sommeren opholder sig i lang tid ved Somerset Island i Canada.

Narhvalerne i Østgrønland er opdelt i én bestand ved Tasiilaq og én ved Ittoqqortormiit. Det anbefales at sænke kvoten begge steder, da der kun findes én optælling fra området tilbage fra 2008.

Situationen for hvidhvalerne er enklere, da der kun er tale om én sommerbestand i Nordcanada, som forsyner både Vestgrønland og Qaanaaq-området. Anbefalingen er, at der højst bør fanges 320 hvidhvaler i perioden 2016-2020 i Vestgrønland, hvilket er 10 hvidhvaler flere end før.

Endeligt blev det gjort klart, at der er få hvidhvaler, som opholder sig i Grønland om sommeren og anbefaler biologerne at man indfører perioder med fredning.

 

Narhvaler

Etah

Qaanaaq

Upernavik

(Melville Bugt)

Uummannaq

Disko Bugt

Tasiilaq

Ittoqqortoormiit

Anbefaling 2016-2020

5

98

70

154

97

16

50

Kvote 2015

 

85

81

81

59

18

70

Som noget nyt anbefales en kvote på 5 narhvaler i Etah-området i Qaanaaq forvaltningsområde.