Naturgas-ledning på tværs af Mackenzie-dalen

En 1.200 kilometer lang rørledning skal transportere naturgas fra den arktiske del af Nordvest territoret ned til provinsen Alberta. Det canadiske naturgas-projekt kommer til at koste 74 milliarder kroner, rapporterer Marianne Stenbæk fra Canada.
03. januar 2010 14:14

Det tog tre år længere end forventet, men langt om længe, har det evalueringsudvalg, der undersøgte muligheden for at bygge en MacKenzie Valley rørledning kommet med dets rapport.

Rapporten giver grønt lys til at bygge en rørledning til naturgas ned igennem Mackenzie dalen. Rørledningen vil bringe naturgas fra den arktiske del af Nord Vest territoriet nær Inuvik og den arktiske kyst ned til den nordlige del af provinsen Alberta.

Rørledningnen vil blive knap 1.200 kilometer lang og kommer til at koste omkring 74 milliarder kroner, betydeligt mere end forventet.

Projektet har været igennem utallige høringer med folk fra industrien, Inuvialuit og forskellige indianer-grupper.

I Canada skal sådanne kæmpe projekter igennen en lang evalueringsprocess, for at det kan vurderes, hvilke miljø -og samfundsmæssige konsekvenser, en sådan rørledning kan få.

I alt kom rapporten med 176 anbefalinger, som skal undersøges, inden rørledningen får den endelige konstruktionstilladelse den federale regering. Det ventes at ske til september.

Fordi rapporten kom mellem jul og nytår, vil diskussionen om den først rigtigt begynde i de kommende uger. For Inuvialuit, Dene indianerne og industrien vil nu se på de 176 anbefalinger såvel som på naturgasmarkedet, før den endelige beslutning om konstruktionen af rørledningen tages.