Foto: KNR

Ole Dorph: Naturbrand kunne være begrænset med tidligere indsats

Onsdag inspicerede brandberedskabet fra Qaasuitsup Kommunia naturbranden i Nassuttooq. Først derefter tages beslutningen om, hvad der skal ske. Det fortæller borgmesteren Ole Dorph.

Det sker 9 dage efter meldingen om branden, der formodes at omfatte et 15 kvadratkilometer stort område.

LÆS OGSÅ Overvej investering i brandslukningsfly

Medlem af overgangsudvalget i den kommende Kommune Qeqertalik Bendt B. Kristiansen kritiserer beredskabet for at handle for sent.  

 - Vurderingen om, hvad man skal gøres burde være taget tidligt. Nu siges det, at branden er meget omfattende. Hvis man havde handlet tidligere, havde man måske forebygget røgens udbredelse, siger Bendt B. Kristiansen fra Inuit Ataqatigiit.

Beredskabschef Bjarne Gregersen er sammen med to af sine kolleger i beredskabet taget med hellikopter til Nassuttooq for at bese branden. Når de er vendt tilbage, tager kommunens beredskabkommission stilling til, hvad der skal ske.

Kommunens borgmester, Ole Dorph, er formand for kommissionen. Før mødet i kommissionen torsdag vil borgmesteren ikke spekulere i, hvad der skal gøres.

Men han forstår kritikken fra Bendt B. Kristiansen.

 - Det er fagfolkene, der vurderer. Hvis man ser tilbage, kan man måske sige, at branden ikke ville være så omfattende, hvis man havde bekæmpet den tidligere, siger borgmesteren.

LÆS OGSÅ Al færdsel i Nassuttooq og Amitsorsuaq frarådes

Han afviser dog, at der ikke skulle være sket noget i løbet de ni dage, der er gået, siden branden blev meldt, til i dag, hvor brandberedskabet beser området.

- Man kan ikke sige, at der ikke er foretaget noget. Siden meldingen er der dagligt blevet foretaget vurderinger.
Og nu er vurderingen, at branden skal bekæmpes, siger Ole Dorph.

Beredskabet i Qaatsuitsup kommunia skal tage stilling til hvad er skal gøres ved branden, torsdag formiddag.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt