Naturbrand: Frivillige forbrændt efter teltbrand

To frivillige hjælpere ved naturbranden i Kangerluarsuk Tulleq blev forbrændt, da deres telt stod i flammer tidligt lørdag morgen.

Et telt, hvor fire frivillige sov, brændte ned tidligt lørdag morgen i Kangerluarsuk Tulleq.

De frivillige hjalp med at slukke den store naturbrand, der har hærget i området i over en måned, men som nu er slukket.

LÆS OGSÅ Video: Brandmænd fejrer at naturbrand er næsten slukket

I teltet sov to to køkkenhjælpere og to sejlere. De to, der kom til skade, er en kvindelig køkkenhjælper og en mandlig sejler, som med sin båd har transporteret brandmænd og mad mellem Kangerluarsuk Tulleq og Sisimiut.

Sprang ud gennem brændende udgang

- Klokken 06.50 hørte jeg én råbe om, at vi skulle ud af teltet, fortæller Aputsiaq Olsen Jonathansen.

- Jeg tog mit underlag for at bruge det som beskyttelse, men udgangen begyndte også at brænde, og derfor sprang jeg ud igennem den brændende udgang og fik forbrændinger på begge arme.

Aputsiaq Olsen fortæller, at han har fået at vide, at han skal flyves til landshospitalet i Nuuk, hvor de skal vurdere hans skader nærmere.

Beredskabschef: Politiet må undersøge ulykken

Den anden frivillige, som kom til skade ved branden, fik også forbrændinger på armene. 

De to forulykkede blev lørdag morgen transporteret med båd fra Kangerluarsuk Tulleq. En sejlads på lidt under times tid.

Alle fire frivillige har mistet deres medbragte tøj og ejendele - blandt andet mobiltelefoner - ved branden.

Beredskabschefen i Qeqqata Kommunia, Ole Kreutzmann, kan søndag ikke udtale sig om ulykken i Kangerluarsuk Tulleq, da undersøgelsen af ulykken ifølge ham skal overdraget til politiet.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt