Brandmænd venter på hjælp fra helikopter

Brandmyndigheden i Sisimiut venter på, at en helikopter fra Air Greenland får tilladelse fra Trafikstyrelsen til at hjælpe med at slukke voldsom naturbrand nordøst for Sisimiut.
Foto © : Arktisk Kommando
Skrevet af Jaaku Lyberth
16. juli 2019 12:19

En voldsom naturbrand hærger lige nu nordøst for Sisimiut. Branden er så voldsom, at brandfolkene ikke selv kan slukke den - og derfor har de bedt Air Greenland om hjælp.

I dag venter beredskabet i Sisimiut på, at en helikopter fra Air Greenland får tilladelse fra Trafikstyrelsen til at hjælpe med at slukke ilden. Det fortæller beredskabschef Ole Kreutzmann Sisimut. 

LÆS OGSÅ Naturbrand nord for Sisimiut er svær at slukke

Han forventer, at Trafikstyrelsen vil svare på henvendelsen i løbet af dagen.

Lige nu er otte til ni brandfolk i nærheden af ilden, og de prøver på at forhindre den i at sprede sig. Men selve branden kan de ikke slukke, da røgen er meget tykt, fortæller Ole Kreutzmann. 

Arktisk Kommando hjælper

Den voldsomme brand og den deraf følgende røg dækker ifølge beredskabschefen et område på 2500 gange 1500 meter.  

Brandfolkene er i området i to eller tre døgn, hvorefter andre skal tager over. Vandet til slukningsarbejdet kommer fra en sø i området. 

LÆS OGSÅ Brandvæsen fraråder benyttelse af en del af ruten mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Beredskabet i Sisimiut får hjælp fra Arktisk Kommando, som tager billeder af branden fra luften.

Ifølge Ole Kreutzmann breder branden sig ikke mod Sisimiut.

Brandmyndighederne opfordrer folk til ikke om at gå fra bunden af Kangerluarsuk Tulleq mod Eqalugaarniarfik.

Branden er opstået på grund af en rygeovn. Ovnen var under opsyn, men da ilden først fik fat, spredte flammerne sig hurtigt hen over den tørre jord.