Nationaldagen fejres med en kamp mellem Island og Grønland

Festlighederne i forbindelse med indførelse af selvstyret byder også på to håndboldboldlandskampe. I begge tilfælde er modstanderen Islands U21-landshold for herrer.
Skrevet af Karsten Sommer
16. juni 2009 07:07

Både det grønlandske A-landshold og U21-landsholdet træner på fuld kraft i Inussivik-Hallen i Nuuk, så de er klar til at yde deres bedste i de to venskabskampe.

A-landsholdet spiller på lørdag klokken 14 i Godthåbshallen, mens U21-holdet møder Island i Inussivik Hallen på mandag klokken 19. Begge kampe transmitteres direkte i KNR tv.

Både Grønland og Island har kvalificeret sig til U21-VM i Egypten til august, så kampen er tillige et led i de to landes forberedelser til den store internationale opgave i Egypten.