Nationalbanken: Coronakrisen sætter Grønlands vækst på pause
De gode tider er sat på hold med coronakrisens indtog. Flere års økonomisk fremgang er afløst af voksende gæld og et større behov for reformer i den offentlige sektor.
Sådan lyder nogle af overskrifterne i en ny analyse af Grønlands økonomi, der er foretaget af Danmarks Nationalbank.
Med udgifter til hjælpepakker, faldende skatter fra fiskeriet og ekstra udgifter til nødbeflyvning regner man med, at underskuddet på landskassen kan løbe op i omkring 500 millioner kroner i 2020.
Der er dog ingen grund til at tro, at Grønlands Økonomi nærmer sig en krise. Det fortæller kontorchef ved Danmarks Nationalbank, Søren Bjerregaard, der er en af hovedforfatterne til analysen.
Nedgang i turistbranchen rammer økonomien
Nedlukningerne og rejserestriktionerne i foråret har hjulpet til at dæmme op for smitten i Grønland, men den hærgende coronapandemi har ramt turistsektoren hårdt.
I 2019 nåede man op på 93.000 passagerer på udenrigsflyvninger, mens der indtil september i år kun har været lidt over 20.000.
Den tabte turistsæson kan mærkes og ifølge Nationalbankens analyse, er det en af de primære årsager til, at Grønlands eksport er faldet med fem procent i år sammenlignet med niveauet i 2018.
- Man skal ikke være ovenud bekymret. Ting som, hvordan man får styr på de offentlige udgifter og finansieret velfærdssamfundet kan gøres med de rigtige politiske beslutninger, siger Søren Bjerregaard til KNR.
Nødvendigt med fremtidige besparelser
Kigger man længere ud i fremtiden, så vil der være brug for, at se nærmere på udgifterne i det offentlige.
Grønland er et af de få lande i verden, hvor det offentlige forbrug overstiger det private. Og politikerne skal ifølge Nationalbanken være opmærksomme på at det i de kommende årtier.
- Fremadrettet skal man se på, hvordan man kan effektivisere og slanke den offentlige sektor. Det er ikke noget, man skal iværksætte nu og her, men det vil være nødvendigt på den lange bane, siger Søren Bjerregaard.
Det skyldes særligt, at der bliver flere ældre i de kommende år. Derfor vil udgifter til sundhed og ældrepleje stige markant. En analyse fra Økonomisk Råd peger på, at de offentlige udgifter vil stige med én milliard kroner mere end de offentlige indtægter over de næste par årtier.
Uddannelse er en nøgle
Der er et stort behov for arbejdskraft her i landet, og ifølge Nationalbanken gemmer der sig en væsentlig udfordring i at få højnet uddannelsesniveauet.
Arbejdsløsheden blandt personer uden uddannelse efter folkeskolen var 9,3 procent i 2018 mod 2,8 procent for personer med en erhvervsuddannelse og 0,5 pct. for personer med en videregående uddannelse.
- Det peger i retning af, at det er en altafgørende udfordring for Grønland at få hævet uddannelsesniveauet. Der er mange problemer, der er knyttet til uddannelsessystemet, lyder det fra Søren Bjerregaard.
Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), har kommenteret på analysen:
- Naalakkersuisut er enig i Nationalbankens konklusioner. Bankens analyse afspejler meget godt det billede, vi selv har af vores økonomi og scenarier for fremtiden, skriver han i en pressemeddelelse.
