Narhvaler dør ikke af seismik

Det kan ikke bevises, at seismiske undersøgelser er årsag til 200 narhvalers død i Baffin Bugten i 2009 og 2010. Det siger seniorforsker fra Grønlands Naturinstitut, Ole Geertz-Hansen, der dermed tilbageviser dagens artikel fra Metroxpress. Men instituttet afviser heller ikke muligheden.
Skrevet af Jette Andersen
20. august 2013 09:25

- Det, der henvises til i den artikel, det er der var 2 såkaldte sassatter, hvor narhvaler først er fanget i en våge, som siden fryser til, så de drukner. Og det skete et år, hvor der havde været intensiv seismiske undersøgelser i området, men der er ikke påvist direkte sammenhæng.

Dog er seismiske undersøgelser ikke helt udelukket som årsag til de mange døde narhvaler i 2009 og '10, ifølge en videnskabelig artikel, som Naturinstituttet skrev efter hændelserne, siger seniorforsker Ole Geertz-Hansen.

- Men sammenhængen kunne være, at man havde skræmt dem eller forhindret dem i at følge deres normale træk sydover, eller forsinke trækket sådan så de blev fanget i isen. Men sassatter sker også naturligt, og er sket naturligt gennem århundreder. Her skete de længere nordpå, end det plejer at ske, men der er ikke påvist en direkte sammenhæng.

Og Ole Geertz-Hansen tvivler på, at narhvaler decideret kan dø af seismiske undersøgelser.

- De kan blive høreskadet i en vis afstand fra kanonerne, men direkte dø af den seismiske undersøgelse, det tror jeg ikke de kan.

Seniorforskeren vurderer, at de mest intense seismiske undersøgelser i Baffin Bugten foregik i 2012, og der blev ingen narhvaler fanget i sassat, siger han.

Så der er ingen beviser for hverken det ene eller det andet. Men reglerne på området mellem Grønland og Canada lyder, at seismikken skal stoppe 1. oktober.

- Det er der, hvor hvalerne begynder at trække sydpå.

Og han gør opmærksom på, at olieselskabet Shell, der lige nu har gang i nogle seismiske undersøgelser i Pitu-blokken er meget begrænset end for eksempel sidste års aktiviteter i området.

- Den omfatter kun et lille område og det er undersøgelser, af mulige kommende boresteder og det foregår med meget lav lydstyrke i forhold til tidligere, siger altså seniorforsker på Grønlands Naturinstitut Ole Geertz-Hansen.

Naturinstituttet vil gerne tælle narhvalerne op hvert 2. år, så længe der er seismik, men der er endnu ikke sat penge af til det.