Naqitat lukker og slukker

Et af landets ældste produktionsvirksomheder har netop besluttet at dreje nøglen om.
Skrevet af Mads Ullerup
30. april 2012 11:47

Det drejer sig om trykkerivirksomheden Naqitat A/S, der ifølge en pressemeddelelse har valgt at indgive deres konkursbegæring.

Trykkeriet har måttet erkende, at der på trods af hurtige leverinsgtider samt prisreduktioner på op til 64 procent, ikke længere basis for et større moderne grønlandsk trykkeri, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

- Vi oplever desværre at vore priser bliver sammenlignet med priser fra udenlandske trykkerier, der er 20-50 gange større og producerer syv dage om ugen 24 timer i døgnet. Dette giver helt andre, lavere enhedsomkostninger som et trykkeri med det grønlandske kundegrundlag ikke
kan opnå, skriver trykkeriets bestyrelse.

- På trods af vore store anstrengelser og på trods af mange virksomheders udtalte hensigt om at flytte deres opgaver til Grønland, er opgaverne ikke kommet, fortsætter de i pressemeddelelsen.

Derfor mister Grønland nu 16 lokale arbejdspladser og en historisk produktionsvirksomhed.

Naqitat slutter pressemeddelelsen med at takke deres grønlandske kunder og gode medarbejdere.