Nanna er døv og førtidspensionist - og hun vil gerne have et job

Der er 38 døve i Grønland, og en af dem er 39-årige Nanna Broberg. Hun er førtidspensionist, men hun vil gerne arbejde. Det er bare svært at finde et job.
- Hun føler selv, at hun kan som andre, kan arbejde. Den eneste hindring er, at hun ikke kan høre og tale, siger Ungaaq Tobiassen. Foto © : KNR
08. oktober 2020 13:25

Nanna Broberg er 39 år og er født døv. Hun har fire børn med sin mand. 

Hun har kun gået lidt i folkeskole, og senere gik hun på den tidligere døveskole i Sisimiut.

Nu er hun førtidspensionist, og hun ærgrer sig over, at hun ikke kan få et arbejde. Faktisk føler hun, at hun kan arbejde lige så godt som alle andre.

- Den eneste hindring er, at hun ikke kan høre og tale, siger Nannas mand Ungaaq Tobiassen.

Han er god til tegnsprog, og det er sådan, at familien kommunikerer. Det er dog svært udenfor hjemmet, når Nanna skal i kontakt med en, som ikke kan tegnsprog. Det sker dagligt, forklarer hun med hænderne.

- Når hun skal henvende sig til nogen, så skriver hun e-mail på dansk. Men enkelte ord skriver hun forkert, eller også bliver hun ikke forstået af medarbejderne i kommunen, siger Ungaaq Tobiassen.

Haft job i Pilersuisoq

Nanna har tidligere haft arbejde i Pilersuisoq og i daginstitutioner. Men i 2003 blev hun førtidspensionist.

- Hun fik fortalt, at hun ikke kunne arbejde og måtte blive førtidspensionist. Det fik hun at vide, før hun kom her til Nuuk. På kommunen sagde de, at hun måtte blive førtidspensionist, siger Ungaaq Tobiasssen. 

Det blev Nanna Broberg ked af.

Det yngste af de fire børn er endnu ikke startet i vuggestue. Nanna vil gerne have et arbejde, når den yngste bliver omkring tre år.

Stort problem hele landet 

Formand for Døveforeningen i Grønland, Lisa Nielsen, kan godt genkende Nanna Brobergs problemer. 

For når døve i Grønland skal have kontakt med myndighederne og andre, mangler de folk, som kan forstå deres sprog.

- Det er et stort problem, når døve søger arbejde selv. Men de fleste følger selvfølgelig med deres slægtninge, så de kan tolke for dem og hjælpe på anden måde, siger Lisa Nielsen.

De døve har dog brug for tolke, når de skal til læge eller rette henvendelse til kommunen. En døvekonsulent kunne hjælpe på det, påpeger hun.

Sådan en døvekonsulent kan forklare, hvad den døve kan gøre, for eksempel når den døve søger hjælp.

- En døvekonsulent er en fordel i kommunikationen med kommunen, politiet og lægen, siger formanden.

Handicaptalsmanden Tilioq får også mange henvendelser fra døve, som oplever problemer med manglende tolke, når de er hos lægen og på kommunen. 

Se Qanorooq indslaget her: 

 

Nanna Broberg