NAMMCO fejrer 25 års jubilæum

Onsdag og torsdag fejrer NAMMCO sit 25 års jubilæum. Den nordatlantiske havpattedyrskommission markerer jubilæet på Hotel Hans Egede i Nuuk.
Foto © : IFAWA/Flickr Creative Commons
Skrevet af Inge S. Rasmussen
05. april 2017 06:35

Gennem årene har NAMMCO rådgivet medlemslandene om bæredygtig forvaltning af bestandene i Nordatlanten.

Arbejdet har blandt andet ført til forbedrede fangstmetoder og fremskridt i vurdering af bestandene. Det har betydet at flere bestande af havpattedyr er forøget, skriver NAMMCO i en pressemeddelelse i anledning af jubilæet.

I en rapport kigger organisationen nærmere på havpattedyrenes potentiale som fødevareressource set i lyset af klima- og miljømæssige forandringer.

Med rapporten forsøger NAMMCO også at kaste lys over problemerne, som EUs forbud mod sælskind har medført, på trods af inuit-undtagelsen.