VIDEO Kommunalbestyrelsesmedlem: Sermersooq ofrer for meget på udligning

Den midlertidige kommunale udligningsreform gør Sermersooq til landets fattigste kommune. Dette mener kommunalbestyrelsesmedlem på IA’s vegne, Mille Søvndahl Pedersen. Det er også for mange penge at skulle ofre, mener kommunalbestyrelsesmedlemmet på Siumuts vegne.
Skrevet af Pipaluk Høegh
23. december 2014 11:12

Kommuneqarfik Sermersooq skal af med yderligere 45 millioner kroner til næste år og dette er det nogle der mener fortrædeligt.

 

- Det stiller os i en vanskelig position, men flertallet har bestemt, vi kan ikke lave om på det, vi har gjort hvad vi kunne, siger Peter Davidsen, kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq fra Siumut, til KNR.

 

Og nu er Kommuneqarfik Sermersooq stillet som den fattigste kommune dette vurderer kommunalbestyrelsesmedlemmet på IA’s vegne Mille Søvndahl Pedersen.

Læs også IA og Siumut er uenige om udligningsreform

Kommunalbestyrelsens opposition mener også at det er alt for meget at ofre.

 

- Vi har haft foreslået, fra Siumut gruppen, at kommunen ville kunne klare ca. 1% af skattekronerne, det er ca. 30-35 millioner kroner, siger Peter Davidsen til KNR.

 

For at være forberedt på det økonomiske offer i 2015, har Sermersooq Kommune allerede afholdt fyringsrunder i 2014.

 

Selv skyld i den økonomiske krise

Kommunens ledelse er også selv skyld i den økonomiske krise, sådan vurderer kommunalbestyrelsesmedlemmet på Siumuts vegne situationen.

 

- Udligningen for i år gør meget ondt, og det kunne have været lettere for kommunen hvis ikke det var for den dårlige økonomiske styring, siger Peter Davidsen til KNR.