Nakuusa lancerer e-bøger til 3-6 årige

I sidste uge modtog alle landets børnehaver NAKUUSAs julebøger ”En tryg jul med Miilu og Nissi”, fyldt med fortællinger fortalt i børnehøjde om barnets ret til tryghed i henhold til FNs Konvention om Barnets rettigheder.
Foto © : Nakuusa
Skrevet af Karsten Sommer
14. december 2015 03:55

Og bøgerne er blevet godt modtaget, fortæller programleder i NAKUUSA, Arnavaraq Jørgensen.

Faktisk har NAKUUSA modtaget mange henvendelser fra forældre og voksne, der gerne vil læse bøgerne højt for deres børn. Derfor udgives bøgerne nu elektronisk - altså som e-bøger - så alle kan få glæde af bøgerne, fortæller hun.

Det overordnede tema i de to bøger er tryghed og indeholder inspiration til, hvad man kan snakke med børnene om, når bøgerne er læst. Der er ligeledes forslag til små aktiviteter, som børnene kan lave med inspiration i bøgernes juletema.

- Mange forældre vil meget gerne læse bøgerne sammen med deres børn, så nu har vi valgt at gøre dem tilgængeligt på nettet, hvor de kan downloades til f.eks. iPads. Det er fantastisk positivt, at så mange forældre gerne vil udvikle deres børns forståelse for svære følelser, fortæller NAKUUSA´s  Arnavaraq Jørgensen.

Det er første gang at NAKUUSA har lavet materiale omkring Børnekonventionen til målgruppen af 3-6 årige.

Bøgerne kan downlades via disse links:

Bøgerne på dansk:

"At være usynlig"

"At vise følelser"

Bøgerne på grønlandsk:

"Ersinngitsuulluni"

"Misigissutsit takutillugit"