Naalakkersuisut vil udvikle det samlede lufttrafiksystem
Sådan lyder det fra naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansen, i et svarnotat før førstebehandlingen af et forslag stillet af medlemmer af Siumut, Demokraterne og IA.
Forslaget lægger op til, at Naalakkersuisut i den nuværende valgperiode skal fremlægge forslag til, hvordan landets luftfarts infrastruktur kan forbedres.
Knud Kristiansen påpeger, at han er enig i, at det både kan være en god idé at opgradere heliporte til landingsbaner, og negradere andre lufthavne til såkaldte regionale lufthavne.
Med en sådan udbygning af den regionale lufthavnsstruktur vil flere flytyper kunne operere
med lavere omkostninger og forbedret frekvens, skriver Knud Kristiansen.
Førstebehandlingen af forslaget finder sted på torsdag sammen med Naalakkersuisut eget forslag, som går ud på, at der skal udvikles en sammenhængende, tidssvarende og pålidelig luftfartsinfrastruktur.