Naalakkersuisut vil komme med et uddannelsesløfte

Det haster med flere kollegier inden manglen bliver til et større flaskehalsproblem. Det kan nemlig blive en hindring for Naalakkersuisuts ønske om at komme med et uddannelsesløfte til ungdommen.

Uddannelsesløftet går ud på at alle, der går ud af folkeskolen skal være klar til at tage en uddannelse. Men der er stadig langt til målet. En stor gruppe unge der forlader folkeskolen ikke har tilstrækkelige kundskaber i dansk, matematik og engelsk. Det fremgår i Politisk Økonomisk Redegørelse, som Naalakkersuisut delte ud mandag.

- Mange havner på ventelister på grund af mangel på kollegiepladser og praktikpladser, skriver Naalakkersuisut.

Men folkeskolen skal også blive bedre til at forberede de unge til at kunne starte på en uddannelse. Kun 20 procent af afgangseleverne er fagligt stærke, mens 10 procent er generelt fagligt svage. Det står blandt andet i Politiske Økonomisk Redegørelse at 70 procent af pladserne i Piareersarfiit bruges til unge, der har behov for at forbedre sig i enkelte fag. Piareersarfiits egentlige formål er ellers at give folk på arbejdsmarkedet tilstrækkelige kundskaber til at kunne blive omskolet til at arbejde i væksterhverv.

Naalakkersuisut erkender, at et uddannelsesløfte skal ske gennem styrkelse af folkeskolen. Men det vil kræve yderligere investeringer i uddannelsessystemet inden flere unge kan komme igang med en uddannelse. For der bliver behov for kollegiepladser, undervisere og undervisningslokaler.

Styregruppen i uddannelsesplanen vurderer, at der er behov for 300-400 kollegiepladser i de kommende år.