Naalakkersuisut vil have vandkraftværk til Qasigiannguit og Aasiaat

Grønland skal i 2030 have en så grøn offentlig energiforsyning som muligt. Dét er målsætningen for Naalakkersuisut.

Og ifølge naalakkersuisoq for energi, Jess Svane (S), er man godt i gang med at nå det mål.

Naalakkersuisut arbejder nemlig både på af få bygget et vandkraftværk ved Qasigiannguit, der skal forsyne Qasigiannguit og Aasiaat, og på at udvide det nuværende vandkraftværk ved Nuuk.

Sparer penge og brændstof 

Af Nukissiorfiits redegørelse om vandkraftværkerne fremgår det, at søerne tæt på Qasigiannguit, Kuussuup Tasia og Qinngap Ilulialeeraa, har potentiale til at blive anvendt som reservoir for vandkraftværket.

Med anlæggelsen af vandkraftværket tæt på Qasigiannguit vil 95 procent af det samlede energibrug i Qasigiannguit og Aasiaat komme fra vedvarende energi. 

Og med udvidelsen af kraftværket ved Nuuk vil hovedstaden kunne hente 99 procent af sin energi fra den grønne kilde.

LÆS OGSÅ Vandkraft skal trække investorer til Grønland

De to projekter vil kunne spare 545 millioner liter brændstof over en periode på 22 år.

Og som en økonomisk gevinst forventer Naalakkersuisut, at vandkraftværkerne vil give ekstra 248 millioner kroner i samme periode, end hvis energiforsyningen fortsætter på samme måde som i dag.

Usikkerhed om finansieringen 

Men hvor skal pengene til anlæggelse og udvidelse komme fra? Ifølge Naalakkersuisuts beregninger skal der findes godt tre milliarder kroner.

Naalakkersuisut har derfor fremlagt seks forskellige finansieringsmodeller. Dem skal anlægsudvalget i Inatsisartut nu se på, og deres beslutning skal være grundlaget for Naalakkersuisuts videre arbejde med at komme på et forslag til anlæggelse og udvidelse af vandkraftværkerne.

LÆS OGSÅ 25-års jubilæum med vandkraft fejres

Dét forslag skal fremstilles til Inatsisartuts efterårssamling senest næste år.

Kraftværket ved Qasigiannguit forventes at give et tab på 217 millioner på 22 år, mens det anslås, at kraftværket ved Nuuk vil give en gevinst på 465 milioner kroner.

Hvis man slår de to projekter sammen, giver det altså stadig et overskud på 248 millioner.