Naalakkersuisut nedtoner sproglovens pris

Både arbejdsgivernes og forbrugernes organisationer har på det seneste ellers udtrykt stærk bekymring for, at de fremsatte ændringer af sprogloven vil koste dyrt for særligt mindre virksomheder og betyde stigende leveomkostninger for borgene. Og i departementets egne bemærkninger lyder det også, at prisstigninger kan ventes at blive en konsekvens af lovændringerne.

Men Naalakkersuisut-formand Kuupik Kleist går nu imod den opfattelse.

- Der er nogen helt grundlæggende hensyn til sprog, kultur og identitet, som selvfølgelig kan koste penge; jeg mener bare, at man - i stedet for at stirre sig blind på, at det kan komme til at koste noget mere - bør være med til at finde på løsninger, som rent teknisk kan forhindre, at det bliver så dyrt, som man i første omgang vil have det til at se ud, siger Kuupik Kleist.

Naalakkersuisut-formanden ønsker for nu ikke at komme nærmere ind på, hvad han forstår ved tekniske løsninger, der kan bringe omkostningerne ned, når al annoncering og skiltning fra private og offentlige virksomheder samt juridisk bindende dokumenter fra eksempelvis banker, advokater og myndigheder, med de varslede lovændringer skal udformes på grønlandsk.

Kritikken har også lydt fra koalitionspartiet Demokraterne, der har erklæret sig som modstander af den samlede lovændring.

- Det er fint, at banker og forsikringsselskaber skal lave dokumenter på det sprog, folk bruger. Men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man lovgiver om, at man skal lave reklamer og annoncer på et bestemt sprog, lød forslaget til et kompromis forleden fra politisk ordfører, Anda Uldum.

Han mener i samme ombæring mener, at forbrugerne nok selv så at sige skal straffe de virksomheder, der eksempelvis måtte ønske at nå kunder, der ikke taler dansk - på dansk.

Til det siger IA- og Naalakkersuisut-formanden:

- Sådan er der jo nogen, der mener. Jeg mener til gengæld ikke, at alting kan reguleres af markedet. Der bliver nødt til at være nogle alment vedtagne principper for, hvordan tingene foregår, lyder det fra Kuupik Kleist om den ideologiske uenighed internt i koalitionen.

Men han åbner samtidig op for, at modstanden kan komme til at rokke ved stramningerne af lovændringerne, og at et kompromis således kan komme på tale.

Siumut har dog erklæret sin opbakning til stramningerne af sprogloven i deres nuværende form, og IA kan således i givet fald stemme det fulde forslag - gældende både annoncering og juridiske dokumenter - igennem uden om Demokraterne.

Ændringerne i sprogloven førstebehandles 10. maj, men ventes først vedtaget til efteråret.