Naalakkersuisut anker Puisi-sagen

De sagsøgte i puisi-sagen blev ellers frikendt i Grønlands Landsret. Nu anker Naalakkersuisut sagen til Østre landsret
Skrevet af Noah Mølgaard
25. februar 2011 14:11

Tolv personer blev frifundet i Grønlands landsret, da dommen faldt den 3. februar. Grønlands Landsret begrundede frifindelsen med, at det daværende landsstyret kendte til risikoen for tab ved investeringen i sælpølseprojektet.

Naalakkersuisut har nu fået nærlæst dommens præmisser og besluttede fredag at anke sagen til Øste Landsret.

- Naalakkersuisut kan ikke stille sig tilfreds med dommens meget kortfattede juridiske ar-gumentation ej heller, at dommen blev afgivet som én samlet dom trods at der var tale om to retssager, skriver Naalakkersuisut.

- Derfor mener Naalakkersuisut, at dommen mangler en fuldstændig sagsfremstilling, da dommen heller ikke forholder sig til at der reelt var tale om to forskellige juridiske problemstillinger. Derudover forholder dommen sig heller ikke til driften af Puisi-selskabet efter at det er gået op det daværende bestyrelse og direktion, at projektet ikke førte til noget, skriver Naalakkersuisut.

Sagsanlægget er delt op i to, hvor den første sag drejer sig om Grønlands Hjemmesty-res garantistillelse på 12 mio. til selskabet. Den anden sag er sagsanlægget af Grøn-lands Hjemmestyre på vegne af konkursboet (kreditorerne) og omhandler et erstat-ningskrav for overførsel af penge til Kina. Derudover er der erstatningskravet for ikke at have lukket selskabet på et tidligere tidspunkt.