Naalakkersuisoq: Alle nuværende fiskere skal have individuelle kvoter
Rettelse 15.40: Artiklen er rettet med oplysning om, at Aqqaluaq B. Egede mener, at individuelle kvoter er en god ide, men mener ikke, at der skal være færre fiskere.
Artiklen er også rettet, så det ikke længere fremgår, at Fiskerikommissionen anbefaler, at der skal være færre jollefiskere. Det anbefaler kommissionen ikke. Kommissionen anbefaler kun, at der skal være fisk nok til, at vores børn og børnebørn kan leve af fiskerierhvervet.
Fiskerikommissionen anbefaler, at kvotesystemet skal laves om, så fiskerne får deres egne kvoter at råde over.
I dag er der over 1200 fiskere, der fisker efter hellefisk i Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik. Og kommissionen anbefaler, at der fremover skal være omkring 300 fiskere, der fisker denne eftertragtede fisk.
Naalakkersuisoq for fiskeri mener ikke, at der skal være færre fiskere.
Aqqaluaq. B Egede (Inuit Ataqatigiit) ønsker, at samtlige fiskere, der i dag fisker nær kysten efter hellefisk, skal have en kvote, som er deres egen, og som de kan sælge. Han er altså enig i at der skal indføres individuelle omsættelige kvoter, men ikke i, at der skal være færre fiskere.
For mange fiskere, der tjener for lidt
I dag bliver kvoterne på hellefisk i Diskobugten fisket op hurtigere end en hellefisk kan vokse sig stor. Så råber fiskerne på nye kvoter, indtil politikerne beslutter at forhøje kvoterne igen. Så kan fiskerne igen kaste garn ud.
Og det duer ikke, vurderer Fiskerikommissionen i den redegørelse, som den lavede i september. En redegørelse, som skal danne grundlag for en ny fiskerilov. Og det helt store problem er – ifølge kommissionen – at der er for mange fiskere, der tjener for lidt.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq til fiskerne: Hvordan vil i have jeres kvoter?
Fiskerikommissionen har i sin betænkning beregnet, at den enkelte fisker skal indhandle mindst 33 tons hellefisk om året, hvis han eller hun skal kunne forsørge sin familie. Men det er der ikke mange, der gør. Ifølge kommissionen formår over 80 procent af de nuværende jollefiskere, der fisker efter hellefisk, ikke at fiske så store mængder.
Tror ikke på det
Derfor skal kvotesystemet laves om, mener Fiskerikommissionen. Og en måde at gøre det på at tildele jolle-hellefiskerne individuelle kvoter.
Det individuelle omsættelige kvoter er fleksible kvoter. Den giver fiskerne mulighed for at sælge eller købe kvoter fra andre fiskere. På den måde vil fiskeriet være mere sikkert og bæredygtigt, vurderer kommissionen.
Hvis det kvotesystem bliver indført, kan det ende med at naalakkersuisoq for fiskeri giver samtlige omkring 1280 jollefisker i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik deres egne individuelle hellefiskekvoter. Han vil nu gå i gang med at undersøge om, det kan lade sig gøre.
Men han er skeptisk på forhånd. Faktisk så skeptisk at han frygter, at det ender med færre fiskere, hvis det nye kvotesytem indføres.
- Vi kan allerede nu se, at vi er nødt til at lave et andet forslag, hvis vi skal sikre mange menneskers velfærd, siger Aqqaluaq B. Egede.
LÆS OGSÅ Fiskerikommission anbefaler at trimme fiskerne: Der skal være nok til vores børn og børnebørn
Fiskernes organisation, KNAPK, støtter forslaget om, at de kystnære jollefiskere får individuelle kvoter.
Men på et fiskeriseminar i sidste uge sagde KNAPK’s lokalafdeling i Uummannaq, at et flertal af fiskere i deres afdeling er imod tanken om kvoterne.
Men ud fra de kvoter, der er uddelt i områderne, er der udsigt til, at hver jollefisker i de områder får en kvote på omkring 12 tons året, hvis aalakkersuisoq for fiskeri handler som han agter.
- Vi vil undersøge om det får positive konsekvenser, at vi formulerer nogle andre målsætninger i stedet for at følge Fiskerikommissionens anbefaling, siger Aqqaluaq B. Egede.