Naalakkersuisoq: Stor boligreform under opbygning

Tallene lyser op som røde advarselslamper.

Selvstyret og kommunerne har et boligefterslæb på 3,7 til 3,9 milliarder kroner. Det konkluderer Økonomisk Råds rapport, som anbefaler en reform af boligpolitikken.

Og den er på vej, fortæller naalakkersuisut for boliger, Erik Jensen (Siumut):

- Vi er i gang med en stor boligreform. Og det ser fornuftigt ud, siger han til KNR.

Mange af de omkring 6000 selvstyreejede lejeboliger i hele landet er forfaldne og trænger til at blive renoveret.

106 boliger står tomme

I sidste uge fortalte KNR, at 106 af Selvstyrets boliger står tomme i Nuuk, hvor efterspørgslen efter boliger ellers er enorm.

De er i så dårlig stand eller ramt af skimmelsvamp, at man ikke kan bo i dem. I stedet står de tomme i halvandet år i gennemsnit – og koster godt 4,5 millioner skattekroner i huslejetab om året.

Og ifølge Erik Jensen er de elendige boliger et eksempel på, at der er behov for en boligreform.

- Der er virkelig en udfordring for hele landet, ikke kun her i Nuuk. Og fordi det ikke er acceptabelt, at vi står i den situation, så har Naalakkersuisut nogle ambitioner og visioner, som vi gerne vil drøfte med kommunerne og de andre partier, siger Erik Jensen.

LÆS OGSÅ Ledige boliger vil blive annonceret ved opslag

Men hvad boligreformen kommer til at indeholde, vil Erik Jensen ikke uddybe over for KNR endnu. 

Én ting kan han dog sige:

- Jeg ved i hvert fald, at Naalakkersuisut ikke har planer om at hæve huslejen til næste år, siger han. 

Den danske stat skal betale

Og det er Danmark, der bør betale for det enorme renoveringsarbejde. Det sagde Erik Jensen til KNR tidligere i år. 

- Vi kan løse problemet ved et samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne, hvorefter vi kan komme med et krav til staten om, at de skal være med til at betale, sagde Erik Jensen.

Og forklaringen på, hvorfor den danske stat skal tage del i efterslæbsgildet ligger blandt andet i de store hvide blokke, som Erik Jensen har udsigt til fra hans kontor i Selvstyretårnet i hovedstaden.

De blokke blev som så mange andre bygget af den danske stat tilbage i 1960’erne og 1970’erne, da man tvangsflyttede folk fra bygderne til Nuuk og andre byer. Blokkene er nu i forfald. 

Grønland overtog ansvaret for boligområdet i 1987 – hvorfor mener du, at den danske stat stadig bør betale en del af efterslæbet?

Erik Jensen svarer: 

- På to sekunder kan jeg ikke forklare historikken, men jeg kan bruge tiden på netop at forklare, hvad der ligger bag ordene. Og det vil jeg også tale med partierne om. Og det er på baggrund af de historiske ting, der er årsagen til, hvorfor vi har det store efterslæb, som der ligger til grund for, hvordan vi kan løse det fremadrettet, siger Erik Jensen. 

LÆS OGSÅ Renoveringsefterslæbet er vokset til 2,3 milliarder kroner

Naalakkersuisoq for boliger oplyser, at han har vendt forslaget med den danske boligminister, men kan ikke uddybe nærmere.

Den nye boligreform er en del af de igangværende finanslovsforhandlinger.

Renoveringsefterslæbbet stiger med 500.000 kr. om dagen. Det oplyste tidligere naalakkersuisoq for boliger Naaja Nathanielsen til KNR sidste år.