Naalakkersuisoq melder Grønland ind i miljøkampen

Naalakkersuisoq for miljø og natur har fremlagt en 10-årig plan for anlægssektoren for at skabe et renere Grønland.
Foto © : Nauja Møller
Skrevet af Nauja Møller
07. maj 2015 12:12

Vi udleder 2000 gange flere miljøskadelige stoffer, end EU tillader ved åben forbrænding. Vi forurener med farligt affald og smider affald direkte i havet. Det vil Naalakkersuisut at gøre op med.

- Udfordringerne på affaldsområdet er mange og alvorlige. Derfor er det helt nødvendigt med denne affaldsanlægssektorplan, så vi kan skabe et renere Grønland til gavn for både vores miljø og sundhed.

- Når det handler om affaldshåndtering, har alle et ansvar for et sundt land. Om vi er børn, voksne eller gamle, siger naalakkersuisoq for miljø og natur, Mala Høy Kúko, ved et pressemøde onsdag.

Det skal der gøres noget ved over det næste årti.

Læs hele den ambitiøse affaldsplan her.

 

Fire indsatsområder

I planen er der udstukket fire indsatsområder, der er lavet ud fra de midler og erfaringer, der er samlet sidste år.

- Det første er miljøfarligt affald.

- Vi synes også, at farligt affald skal sorteres særskilt i dumpene.

- Vi har et stort problem, hvad angår natrenovation. Den kan være sundhedsskadelig, hvis udsmidningen ikke er forsvarlig, derfor er vi nødt til at gøre noget ved det.

- Det fjerde og sidste handler om forbrændingsanlæg med prioritering af de større anlæg og så de mindre bagefter, siger Mala Høy Kúko.

Læs også Forslag om sortering af affald møder kritik

 

Håndsrækning til kommunerne

Med hensyn til affaldshåndtering er en stor del kommunernes ansvarsområder, men med den nye plan får kommunerne en håndsrækning fra Naalakkersuisut samtidig med, at de selv skal løfte deres ansvar på området, fortæller Mala Høy Kúko.

Der foreligger ikke en fyldestgørende finansieringsplan, fortæller den ansvarshavende naalakkersuisoq. Det vil man først kunne fortælle, efter at kommunerne har afleveret affaldsplaner i 2016.