Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri har fået corona

Aqqaluaq B. Egede, der er naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, har fået corona. Det meddeler Naalakkersuisut.
Aqqaluaq B. Egede, der er naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, har fået corona, oplyser Naalakkersuisut. Foto © : Ane-Marie Petersen / KNR
28. januar 2022 18:57

Endnu en naalakkersuisoq har fået corona.

Denne gang gang er det Aqqaluaq B. Egede (IA), der har ansvaret for fangst og fiskeri, der er blevet smittet.

Det skriver Naalakkersuisut på sin hjemmeside. 

Han er den seneste i rækken af Naalakkersuisut, der har fået corona.

Mandag i denne uge meddelte naalakkersuisoq Mimi Karlsen (IA), at hun var testet positiv for covid-19.

LÆS OGSÅ Mimi Karlsen har også fået corona

Samme dag kunne formanden for Naalakkersuisut, Múte B Egede (IA) vende tilbage til arbejdet, efter han havde været smittet med corona.