Naaalakkersuisut afviser forslag om loft på Råstoffondens anvendelse
Naalakkersuit påpeger nemlig, at bloktilskuddet vil blive reduceret, hvis og når Grønlands indtægter fra undergrundet overstiger 75 millioner kroner.
Medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Jens Erik Kirkegaard mener derfor ikke, at man på forhånd kan beslutte, hvor stor en del af fondens formue, der årligt må anvendes.
Råstoffonden til debat igen i Inatsisartut
- Vi ved ikke hvor meget, der kommer til at være i fonden, og vi ved ikke hvilke investeringsmuligheder, der vil byde sig, skriver Jens Erik Kirkegaard.
Han henviser til bestemmelserne i Råstoffonden. Som råstoffonden er nu, må Selvstyret nemlig anvende midlerne til dækning af investeringer i råstofvirksomhed, til dækning af udgifter ved hjemtagne områder og som kompensation for reduktion af bloktilskud.
- Hvis der det for eksempel fastsættes, at der højest må anvendes 20 procent eller 30 procent af fondens formue, vil det kunne betyde, at udgifterne på finansloven til for eksempel sygehuse og skoler skulle reduceres på grund af manglede kompensation for reduktion i bloktilskuddet, advarer Jens Erik Kirkegard, der dog er enig i, at intentionerne bag den nuværende Råstoffond er gode:
- Vi skal spare op til fremtidige generationer, og ikke bare bruge midlerne fra en begrænset ressource her og nu. Samtidig må vi også indse, at hvis vi skal kunne forbedre de langsigtede rammebetingelser for samfundsøkonomien og selv kunne være med på investeringerne i råstofindustrien, så kræver det en kapital, vi ikke er i besiddelse af endnu. Det er jo netop derfor at midlerne fra råstoffonden kan bruges til disse formål.
Til efterårssamlingen foreslog Naaja Nathanielsen, at det kun skulle være muligt at benytte afkastet af den i fonden opsparede formue. Men der var ikke opbakning til hendes forslag fra flertallet i Inatsisartut, ligesom der heller ikke var i dag.
