Nødstedte risikerer længere ventetid

Hvis Air Greenland om fire dage lockouter sine piloter som varslet, træder et nødberedskab i kraft. Og det vil i nogle tilfælde betyde en længere ventetid, erkender selskabet.

- Jeg skal ikke kunne sige, om den bliver uhensigtsmæssigt lang, men vi kan godt stille nogle scenarier op, hvor der vil være en forsinkelse på reaktionstiden, siger HR-chef i Air Greenland, Mads B. Christensen.

Helikoptere i Ilulissat, Nuuk og Narsarsuaq samt et King Air-fly med base i hovedstaden udgør Air Greenlands nødberedskab.

Men da flyet kun vil være på vingerne seks ud af ugens syv dage, og piloterne kan hænde at blive syge, skal helikopterne alene være parate til at stå for evakueringer af alvorligt syge eller tilskadekomne. Det kan eksempelvis indebære en flyvning fra nødberedskabets nordligste helikopter i Ilulissat så langt som de knap 1000 kilometer nordpå til Qaanaaq.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt det er forsvarligt at udsætte landets befolkning for en længere ventetid i nødsituationer, henholder Air Greenland sig til, at man under en eventuel konflikt vil leve op til de krav, danske og grønlandske myndigheder i det hele taget stiller til selskabet. Og mener derfor, at befolkningen kan være trygge ved nødberedskabet. I hvert fald lige så trygge, som de til daglig har grund til at føle sig.

- Ja, det er min klare opfattelse. Det dækker det, som myndighederne har skønnet er behovet. At vi til daglig kan yde en service, som ligger derudover er jo kun godt, men det, som myndighederne har bedt os om at opfylde, er altså lig med det, vi kan løfte i en konfliktsituation, siger HR-chef Mads B. Christensen.

Men selv om nødberedskabet altså lever op til myndighedernes krav, er IAs Isak Hammond, der selv bor nordligt i Uummannaq, på ingen måde tilfreds med dækningen.

- Vort land er meget langtstrakt. Alene områderne ved Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq er hver især meget store og isolerede. Hvis der skulle ske to ulykker på samme tid, ville man ikke være i stand til at hjælpe. Derfor kan jeg ikke acceptere nødberedskabet, siger Isak Hammond.

Air Greenlands piloter ønsker ikke at udtale sig om deres holdning til nødberedskabet, men henviser til Flyvebranchens Personale Union, der indtil nu har stået i spidsen for forhandlingerne med Air Greenland. Her har formand Per Fallentin dog ikke tilstrækkelig viden om grønlandske forhold til at vurdere kvaliteten af nødberedskabet.

- Det kan godt være, det er en smal løsning, jeg aner det ikke. Men jeg vil bare håbe, at de kan klare de opgaver, der måtte opstå, hvis konflikten bliver en realitet, siger Per Fallentin.

Parterne mødes i den danske forligsinstitution i morgen eftermiddag, hvor forligsmanden vil forsøge at sætte reelle forhandlinger i gang.

Hvis det forventeligt ikke lykkes parterne de næste dage at nå til hurtig enighed om en ny overenskomst, vil forligsinstitutionen med stor sandsynlighed vælge at udsætte konflikten.