Muligt oliespild observeret i østgrønlandsk farvand

Der er sket et mulig oliespild 361 kilomerter uden for Tasiilaq. Det meddeler Arktisk Kommando her til morgen.
Foto © : KNR/Arkiv
Skrevet af Paarnaq Hansen
13. august 2015 10:53

Olien driver i en sydvestlig retning med et til to knob.

Det mulige oliespild blev i første omgang observeret via satellitovervågning af Clean Sea Net. Siden er olispildet også set af flere fiskerskibe i området.

Endeligt har Arktisk Kommando også haft overvågningsfly forbi området, som bekræfter, at der var noget der lignede oliespild i området.

De fortæller, at der tale om et mindre oliespild, men at det ikke kan udelukkes, om der er sket yderligere spild i området.

Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen er også sendt ud for at tage en olieprøve med henblik på, at vurdere om olien kan bekæmpes, samt som bevissikring i et eventuelt retsligt efterspil.

Kommandoen frygter dog, at dårligt vejr og meget is vil besværliggøre lokaliseringen og kan forsinke inspektionsskibets ankomst til stedet, til imorgen eller overmorgen.

Arktisk kommando fortæller, at Departementet for miljø er orienteret om hændelsen, og at der er anmodet om yderligere dækning med satellitovervågning.