Muligt makrel-boom i fare

Forsøgsfiskeriet efter makrel ud for Østkysten har i år fået en højere kvote på 70.000 tons, og det skæpper allerede godt i landskassen - Indtil videre en ekstra eksportindtægt på 240 millioner kroner. Det skriver avisen Sermitsiaq, der udkom fredag.

Kiloprisen på makrel ligger omkring seks kroner, og hvis branchen får fisket hele kvoten i år, vil det måske give op mod en lille halv milliard i nye skatteindtægter.

Udover makrel håber Karl Lyberth, at der også kan blive sat gang i sildefiskeriet. Derfor er der i år afsat 10.000 tons sildekvoter - også på forsøgsbasis.

Om Grønland kan få et spirende makrel- og sildefiskeri afhænger af, om der er fiskere og store fiskerivirksomheder, som investerer i fiskeriet. og det har der ikke været mangel på indtil videre. Polar Seafood, Royal Geenland, Samilik, Ice Trawl, Qaleralik og Ole Jakob Petersen fra Maniitsoq er godt med i makrelfiskeriet allerede.

Men et makrelboom afhænger ikke kun af interesse fra fiskerne, men også om de andre lande, der fisker makrel og fiskeri i Nordatlanden vil give Grønland lov til det. Og her er der intil videre modstand fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation:

- Der er et makrelfiskeri under udvikling i grønlandsk farvand. Vi synes, det er for tidligt at tale om kyststatus efter at have fisket makrel i to år. Vi afventer en analyse af makrelbestandens mere permanente udbredelse, før vi tager stilling til, om det er en god eller en dårlig idé, siger direktør Esben Sverdrup-Jensen til Sermitsiaq.

Kyststaterne, som traditionelt har fisket sild og makrel mødes i næste uge i London for at diskutere, om Grønland får status af kystnation, og om vi kan få lov at udvide vores fiskeri til de nye arter.