BILLEDER Rekordsejlads i solskin

Da den finske isbryder MSV Nordica lørdag d.29.juli ankom til Nuuk, havde den sat rekord ved at være det tidligste skib nogensinde, der har gennemført turen gennem Nordvestpassagen.
Skrevet af Mads Lynge
04. august 2017 12:08

Og turen gik ud over al forventning, siger MSV Nordicas kaptajn Jyri Viljanen:

- Vejret var meget meget bedre end vi havde forventet. Jeg tror vi havde solskin i 20 ud af 24 dage, siger Jyri Viljanen.

Nordvestpassagen er på grund af den globale opvarmning henover årene blevet mere og mere farbar, da stadig mere is smelter i sommer- og efterårsmånederne.

MSV Nordica stævnede ud fra Vancouver i British Columbia, Canada, d.5.juli, og ankom til Nuuk 24 dage efter d.29. Det tidligste nogen skib nogensinde har gennemført turen.

MSV Nordicas tur igennem Nordvestpassagen, også kaldt The Arctic 100 Expedition, er et led i fejringen af Finlands 100-årsdag som uafhængig stat og markerer samtidig også Finlands første år som formand for Arktisk Råd. Og så er Canada med i billedet:

- Vi har canadiske folk med ombord, og i år fejrer Canada dets 150-års jubilæum. Så der to nationer at fejre, siger kaptajnen, der nok ikke er i Nuuk for sidste gang.

MSV Nordica drager nu videre til Canada, hvor der venter isbrydningsopgaver, hvorefter den så tager til Danmark på skibsværft til småreparationer.                                                                                                                  .

MSV Nordica er 116 meter lang. Til sammenligning er Sarfaq Ittuk godt 72 meter langt.