Mor: Tvangsfjern mit barn

Ungaaq Poulsen blev født i efteråret 1971. Udenfor ægteskab. Hendes forældre ville ikke have hende. Bedsteforældre tog hende modvilligt til sig. Men det blev en opvækst uden kærlighed. Hun var jo bastard. Hun røg i systemet og kom til en plejefamilie. Fire slags plejefamilier blev det til i hendes barn- og ungdom. Men det er ikke alt. Hun er også blevet misbrugt seksuelt som barn.

I dag er hun enlig mor til en datter på 11 år, der bor hos hende, og et ældre barn, der bor hos sine bedsteforældre. Hendes yngste døde efter fødslen. Hun har i mange år forsøgt at være stærk for datteren, der bor hjemme. Men lige nu er alt sort i sort for Ungaaq Poulsen. Året 2006 betegner hun som året, hvor det virkelig begyndte at gå ned af bakke for hende.

Da fjernede daværende Sisimiut Kommune, hendes datter. Den datter, som bor hjemme igen i dag. Det var hendes daværende samlever, der meldte Ungaaq Poulsen til kommunen.

- Dengang vandt løgnen, siger hun.

Han anmeldte hende for at banke børnene.

Datteren er ikke et problembarn, understreger hun. Det er Ungaaq Poulsen selv, der ikke kan håndtere livet, og derfor vil have hende tvangsfjernet. Det forklarer hun sin datter, så godt hun kan, og Ungaaq Poulsen føler at datteren forstår deres situation. Selvom det selvfølgelig er hårdt for hende, at høre sin mor snakke sådan.

Ungaaq Poulsen drikker alkohol og ryger hash. Uvanerne bruger hun til at berolige sit indre, siger hun.

I 2012 skulle hun igen føle sig uretfærdigt behandlet af kommunen. Hun blev med egne ord "uretmæssigt" fyret fra plejehjemmet i Sisimiut, på grund af beskyldninger om at hun ville dræbe nogle.

- Endnu en løgn, siger hun.

I begge sager er hun ikke blevet afhørt, hvilket Ungaaq Poulsen mener hun har ret til i så alvorlige anklager.

- Alle steder, hvor jeg har henvendt mig, har været afvisende, siger hun.

- Det er meget barskt, at være mig, fortæller hun.

Hun har forsøgt at hente hjælp fra flere forskellige instanser, blandt andet ombudsmanden. Medierne har været hendes sidste udvej, oplyser hun.

Ungaaq Poulsens formål med at træde frem, er ønsket om hjælp. Hjælp til at komme i behandling for sit misbrug. Hjælp til at få sandheden frem. Lige nu kan hun end ikke hjælpe sig selv. Hun er nødt til at have nogle støtter, og den eneste støtte hun har nu, er en lillesøster, som klarer skærene for hende.

Ungaaq Poulsen står på en venteliste til en psykolog hos kommunen, og har gjort det i over et år, men der kan gå flere måneder endnu, har Qeqqata Kommunia oplyst hende.