Modstand mod nye afgifter på snescootere
Det er Demokratene i kommunen, der er modstandere af Naalakkersuisuts forslag om afgiftsændringer. Nye afgifter der vil gøre det dyrere at køre snescooter.
- Landets alvorlige situation taget i betragtning, er det sidste erhvervslivet har brug for, øgede afgifter. Øgede udgifter til entreprenørerne vil enten udmønte sig i besparelse og i sidste ende fyringer hos arbejdsgiverne, eller højere priser til kunderne, lyder det i en udtalelse fra René B. Caspersen, som er næstformand for Demokraterne i Qeqqata Kommunia.
Snescooterejere betaler i forvejen en afgift på 22.000 kroner, og politikeren mener, at en ny afgift vil påvirke mange i kommunen, og at det i sidste ende vil betyde færre snescootere.
Demokraten betragter snescooterafgiften som en "ekstra skat", og Demokraterne er altid modstandere af øgede skatter, skriver Caspersen.
I øvrigt ønsker lokalpolitikeren, at der stilles færre krav til snescooterne i det hele taget.
- På længere sigt, ser Demokraterne gerne en omlægning, så importafgiften på snescootere helt bortfalder, skriver næstformand, René B. Caspersen.