Mobilt internet er en god forretning for TelePost

TelePost Greenland kom ud af første halvår med et overskud før skat på 49,2 millioner mod 57,7 millioner i samme periode sidste år.
29. august 2013 05:12

Årsagen til det lidt svagere halvårsresultat skyldes de to søkabelbrud tidligere på året. De kostede 14,5 millioner kroner. Og uden de to kostbare reperationsarbejder ville resultatet faktisk have været 10 pct. bedre set i forhold til sidste år.

Nettoomsætningen sted med et par millioner til knap 410 millioner kroner, og de positive tal betyder, at TelePost, der har en egenkapital på henved 896 millioner, opjusterer forventningerne til et årsresultat i omegnen af 85 millioner kroner før skat.

Ifølge den administrerende direktør, Michael Binzer er det specielt trafikken på mobilt internet, der har bidraget til de sorte tal. Trafikken på mobilt internet er i 1. halvår steget med 151 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Den voksende trafik har trods væsentlige prisnedsættelse bidraget med en omsætningsstigning på 38 pct.

Men stigningen i internettrafikken betyder, at TelePost må foretage en række investeringer, der gør det muligt at styrke kvaliteteninternetprodukterne.

- Vi tredobler i år radiokædens kapacitet, og bynettet i Nuuk bliver samtidig opgraderet, siger Michael Binzer i en kommentar. Han tilføjer, at den eksplosive stigning i forbruget med introduktionen af flatrate, at de lokale fordelingsnet i byerne har haft vanskeligt ved at tackle, siger Michael Binzer. Han understreger, at der er iværksat en strategiplanlægning, der skal sikre, at alle dele af Grønland får internetadgang på et acceptabelt niveau.

Med hensyn til Telepost, så oplyser selskabet post-delen båd er sund og solid og bidrager positivt til koncern-resultatet. Det skyldes blandt andet, at det med en målbevidst indsats er lykkedes få en stigende pakkemængde, og reducere faldet i brevmængderne, der ellers har gjort sig gældende de seneste år.