Mitaartoq kåres i aften

Udklædte har mulighed for at mødes med andre udklædte i kulturhuset i Taseralik i Sisimiut i aften kl. 19.30.
06. januar 2011 07:13

Helligtrekongersdag er udklædningens dag for mange her i Grønland. Det er en gammel tradition, hvor der er små forskelligheder fra by til by.

I Sisimiut møder man udklædte i helligtrekongersdag.

Derfor inviterer Taseralik alle udklædte til at mødes i kulturhuset klokken 19.30, hvor den bedst udklædte og selvfølgelig den bedste danser vil blive kåret.

Dommerne bliver Abigael Markussen, Flemming Larsen og Ammunnguaq Jonathansen. Det skriver Taseralik i en pressemeddelelse.

I anledning af dagen er der også en lille udstilling med to gamle skindmasker fra starten af 1900-tallet.