Mistanke om skimmelsvamp skal meldes

I forbindelse med den megen fokus på skimmelsvamp i disse dage understreger Boligselskabet INI at selskabets lejere ved mistanke om skimmelsvamp kan rette henvendelse til INI - enten telefonisk, skriftligt eller via INIs hjemmeside.
Skrevet af Karsten Sommer
06. april 2011 13:22

INI aflægger dernæst besøg hos lejeren og tager en skimmelprøve fra boligen.  Prøven sendes til Teknologisk Institut, og når resultatet foreligger, iværksætter INI den påkrævede handling.

Såfremt prøven er positiv, foretager INI udbedring inden for boligafdelingens økonomiske rammer. I svære tilfælde kan der blive tale om genhusning af lejere så længe udbedringsarbejdet pågår.

Iøvrigt henviser INI til efterårets landsdækkende kampagne ”Til kamp mod skimmelsvamp”, som påpeger at lejerne selv kan medvirke til at skabe et sundt indeklima.

Det handler om god udluftning af lejlighederne og gennem rengøring med særlige rengøringsmidler, såfremt lettere skimmelangreb allerede er forekommet, påpeger boligselskabet.