MIO søger kandidater til pris

Børnerettighedsinstitutionen MIO uddeler igen en pris til en person eller forening, som har gjort en særlig indsats for børn.
Skrevet af Jonas Fievé
15. oktober 2015 07:03

MIO-prisen er en anerkendelse for et flot og beundringsværdigt arbejde for børns rettigheder, hedder det i en pressemeddelelse.

Prisen gik sidste år til Lena Ravn Davidsen for sit frivillige arbejde for børn og unge i sportslivet i Ilulissat.

Prisen bliver givet i samarbejde med NunaFonden, som har doneret 20.000 kroner, som prismodtageren får.

Prisoverrækkelsen finder sted den 20. november, som også er dagen, hvor man markerer FNs børnekonvention.

Hvis man kender en, som man gerne vil nominere, så er deadline den 30. oktober.