Mio og børnetalsmanden modtager hæderspris fra UNICEF

UNICEF prisen 2022 går i år til MIO for deres arbejde med at forbedre børnenes forhold og rettigheder i Grønland.
Det var en glad og rørt børnetalsmand, der modtog UNICEF hæderspris Foto © : UNICEF
20. november 2022 15:42

Børnerettighedsinstitutionen MIO har i dag, søndag, modtaget Unicef årlige hæderspris, for deres arbejde med at udbrede kendskabet til FN's børnekonvention i Grønland.

Hvad er UNICEF
UNICEF er en international organisation, der blev oprettet af FN efter 2. Verdenskrig den 11. december, 1946. UNICEF arbejder for børns overlevelse, beskyttelse og udvikling og har FN's børnekonventionen som udgangspunkt i alt deres arbejde. Organisationen arbejdet med nødhjælp, katastrofehjælp og udviklingshjælp i hele verden.
- UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Først og fremmest hjælper vi de mest udsatte børn, men ikke kun dem. UNICEF arbejder for alle verdens børn, skriver de på deres hjemmeside

UNICEF prisen bliver hvert år givet til en person eller organisation, der igennem en årrække har ydet en ekstraordinær indsats for børn i Danmark eller internationalt. Og i år er den pris så gået til MIO og deres børnetalsmand Aviaja Egede Lynge.

- MIOs arbejde har gjort en konkret forskel for rigtig mange børn og unge i Grønland. I har givet børn og unge en stemme og I har lært dem, at deres mening er lige så vigtig som de voksnes. Det, synes vi, fortjener at blive hædret,” siger Jesper Lok, forperson for Unicefs bestyrelse i Danmark, i en pressemeddelelse.

Stolt og rørt Børnetalsmand

Det var en tydeligt glad og rørt Børnetalsmand,  der modtog den ærefulde pris. Og det gør et ekstra stort indtryk på hende, at prisen kommer fra lige netop UNICEF.

- Det rører mig, at det er en pris fra UNICEF, fordi vi arbejder for samme formål. Det er meget overraskende og meget stort. Det er vigtigt, at vi anerkender hinanden, og det viser denne pris, siger Aviâja Egede Lynge.

Du kan se videoen hvor Aviâja Egede Lynge for overakt prisen her: MIO modtager UNICEF prisen 2022

I 10 år har MIO arbejdet for at udbrede kendskabet til FN’s Børnekonvention i Grønland.  Gennem konkrete initiativer og grundige rejserapporter har MIO været med til at sætte ord på børn og unges virkelighed i Grønland på en empatisk og ærlig vis, står der i pressemedelsen fra UNICEF.

Aviâja Egede Lynge, som har kæmpet for at børn og unges stemmer, også bliver hørt, vil gerne rette en tak til alle børnene og familierne som hun har mødt i sit arbejde.

- Jeg synes det er børnene og familiernes pris den her, fordi havde de ikke givet os den tillid til at bringe deres stemmer frem, så havde vi ikke fået den her pris. 

- Så jeg synes også, at det er ligeså meget er deres pris, siger hun til KNR.