Mineprofessor: Grønlandsk royalty opildner til cowboy-miner

Det fremgår af en artikel i Sermitsiaq, som har talt med den Sydafrikanske professor og mineekspert Frederik Cawood.

Han peger på, at den royaltyaftale man har lavet med London Mining meget vel kan vise sig som lidt af et selvmål. Problemet er, den måde afgiften siger på. Der betales 1 procent i royalty de første 5 år, herefter siger satsen til 3 procent, og herefter stiger procentsatsen frem til minens 16. år, hvorefter royalty afgiften vil være på 5 procent.

Den model bygger ifølge Frederik Cawood på en forkert antagelse om, at projekter bliver mere levedygtig med tiden.

- Virkeligheden er blot, at udsvingene på råstofmarkedet har en lille eller ingen relation til de enkelte mines liv. Faktisk vil en lav royalty procentsats som den ved jernminen ofte motivere kortsigtet, uhensigtsmæssig adfærd. Mineselskaberne vil først gå efter de bedste årer eller udelukkende efter de årer med højest lødighed for derefter helt at forlade minen, når de højere procentsatser slår igennem, siger Frederik Cawood til avisen Sermitsiaq.

Den advarsel hænger dog slet ikke sammen med virkeligheden forklarer London Minings direktør Graeme Hossie til Sermitsiaq.

- Set ud fra et finansielt perspektiv vil enhver handling, der udsætter udvinden af sten med lavere lødighed, gøre efterfølgende minedrift urentabel og dermed forkorte minens levetid, siger han og peger på, at det jo er dyrt at bygge minen.

Helt præcist koster det 13,4 milliarder. En udgift som mineselskabet dog regner med at have tjent ind allerede efter fire år.

Naalakkersuisoq Jens-Erik Kirkegaard slår også overfor Sermitsiaq fast, at han ikke er nervøs for at London Mining kun skummer fløden, og nøjes med at udvinde den mest værdifulde del af malmen. Han peger på, at man har indskrevet et krav i aftalen med London Mining om, at de skal udnytte ressourcen hensigtsmæssigt og ikke kun tage den del af malmen med den højeste lødighed.