Mindst 275 personer mister arbejde

Om en uge vil 225 jollefiskere i Uummannaq og omegn stå uden arbejde. Det sker når hellefiskekvoten bliver fisket op. Omkring 50 fabriksmedarbejdere i området vil blive berørt. Den snart opbrugte kvote vil dermed ramme 1.000 personer i Qaasuitsup Kommunia.
Skrevet af Ludvig Siegstad
28. august 2012 07:15

Ifølge nye tal fra den 27. august for den resterende kvote for Uummannaq området,  er der 168 tons tilbage til jollefiskerne, og 728 tons til fartøjer over 6 meter.

En pålidelig kilde fortæller til KNR.gl, at kvoten for jollefiskerne vil være opbrugt i løbet af en uge, mandag den 3. september, da der i gennemsnit bliver fanget omkring 22 tons per dag.

Royal Greenlands fabrik i Uummannaq oplyser, at fabrikken har omkring 60 medarbejdere, som udelukkende beskæftiger sig med hellefisk. Uummanaq Seaofood, som har en indhandlingssted i Illorsuit, har omkring 15 medarbejdere.

Der er udstedt 43 licenser i Uummannaq til ejere af fiskefartøjer over 6 meter.

Jollefiske kvoten er på 3.730 tons, og 2.270 tons til fartøjer, som er 6 meter. Tilsammen 6.000 tons.

Ifølge tal fra Grønlands Statistik var der 78 ledige i juli i Uummannaq.

De opbrugte kvoter for hellefisk både til joller og fartøjer over 6 meter rammer Qaasuitsup Kommunia hårdt.

Forleden kunne vi fortælle, at 400 personer vil miste arbejde alene i Upernavik, og at 70 medarbejdere fra Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit vil blive hjemsendt i løbet af næste uge.

Da kvoten for jollerne blev fisket op i Diskobugten, ramtes 235 jollefiskere af situationen, og omtrent 30 medarbejdere i Halibut Greenland mistede arbejde.

Indtil videre, tilmed Uummannaq, har omkring 1000 personer nu blevet berørt af de opbrugte kvoter.