Min konfirmation var en tragedie

Anne Sofie Hardenbergs konfirmation var en tragedie. Som uægte barn af en grønlandsk mor og en dansk far blev hun sat i skammekrogen af familien. I Radioavisens serie om faderløse børn "Hvem er min far?" fortæller Anne Sofie Hardenberg sin historie.
25. november 2009 08:43

- Min barndom har været smertefuld, jeg har jo altid savnet en far. Det var ikke sjovt at være født uden for ægteskab i slutningen af 40'erne. Man blev mobbet af såvel børn som voksne.

Anne Sofie Hardenberg bliver født den 28. august 1948. Hun vokser op hos sin mor og mormor i Qaqortoq. Faderen arbejder kortvarigt i Grønland, men rejser tilbage til Danmark. Opvæksten som faderløs er hård og brutal. En af de værste oplevelser er Anne Sofie Hardenbergs konfirmation.

- Det var det værste dag, jeg nogenside havde oplevet i mit liv. Vi havde reserveret spisning på en restaurant, og bordet var hesteskoformet. Men da vi kom til restauranten, var der blevet placeret et bord for sig selv. Jeg fik fortalt, at jeg skulle sidde der sammen med min mor og mormor, så folk kunne se hvor frygtelige mennesker, vi var. Jeg græd og græd. Min mormor gik grædende igen, hun ville ikke være til stede. Endnu engang skulle jeg opleve at være anderledes, at være sat ned i en lavere bås i forhold til andre.

Anne Sofie Hardenberg bliver en stille og indesluttet pige, - mut står der om hende i karakterbøgerne fra dengang - og midt i elendigheden går hun rundt og dagdrømmer om sin far.

Og i 1966 bliver drømmen til virkelighed. Anne Sofie Hardenberg får kontakt til sin far, Svend Weber, og mens hun er på en tre måneder lang studierejse i Danmark, skal hun møde ham for første gang. Hun bor sammen med sine studiekammerater på Helsingør Vandrerhjem, og pludselig er han dér.

- Vores lærer råbte: "Din far står hernede, du må komme ned". Jeg nægtede og blev skubbet ned af de andre, og der så jeg min far for første gang. Han sagde, at jeg lignede min mor, og det tog jeg til mit hjerte med det samme, og begyndte at græde. Vi tog hen på en restaurant, hvor han bød mig op til dans. Det glemmer jeg aldrig.

I de kommende dage har far og datter megen kontakt. Men så pludselig kører faderen galt på vej hen til Anne Sofie. Han kommer på Bispebjerg Hospital. Selvom han ikke er helt ved bevidsthed, skriger han på Anne Sofie.

- Jeg ville ikke have, at han døde fra mig, men da lægen kom ud, kunne jeg se med det samme hvad han ville sige - "Han er død".

Faderens danske kone vil ikke have Anne Sofie med til bisættelsen, og hun bliver derfor væk. Konen vil heller ikke have, at Anne Sofie skal møde sine to halv-søskende. Faktisk skal der gå 36 år, inden de står face-to-face. Til gengæld accepteres hun af sin farmor og faster, og hun udvikler et varmt forhold til især fasteren.

Anne Sofie Hardenberg opfordrer andre med ukendte fædre til at prøve at opsøge dem - men kun, hvis man er stærk nok til at tage de nederlag, det måtte give, understreger hun.

- Det kommer an på hvilket type menneske man er, om man kan tåle at få et nederlag, når man kontaker ens familie. Det var utrolig rart for mig at få kontakt og vide hvad mine familierelationer er, selv om det har været en smertefuld proces, man udvikler sig alligevel.

Anne Sofie Hardenberg er aktuel med sin personlige beretning i bogen "Kampen for en far", som udkom i går.

På knr.gl har vi lavet et nyt tema "Hvem er min far?", og her kan du dele din historie og erfaringer med andre.