Mimi vil også have trommedans på listen
De seneste dage har flere og flere røster plæderet for, at den grønlandske trommedans kommer med på UNESCO-listen. Senest fra borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, som mener, der skal gøres noget ekstraordinært, hvis trommedansen skal bevares.
Og nu siger naalakkersuisoq for kultur Mimi Karlsen også, at hun synes, det er en god idé at prøve at få den ældgamle inuit-tradition på den fornemme liste, og at hun er villig til at sætte midler af til det.
- Da jeg synes, det er en god idé, at vi får trommedans med i kulturarven, så vil jeg godt have det videre undersøgt på vores Nationalmuseum, lyder det fra Mimi Karlsen.
Nationalmuseet er nemlig i forvejen er i gang med undersøgelser på det immaterielle kulturarvsområde, hvor også trommedans hører ind under. Og ansøgningsproceduren er et omfattende projekt:
- Hvis vi skal have noget på den verdensarvsliste, skal vi have god dokumentation og god forberedelse, og sådan noget tager tid, så jeg vil godt involvere Nationalmuseet i det, siger Mimi Karlsen.
Men uanset om trommedansen klarer sig igennem den strenge optagelsesprocedure eller ej, vil Mimi Karlsen gerne sætte penge af til gøre noget ekstra for at bevare og udbrede den.
- Selvom trommedansen ikke kommer med på verdensarvslisten, er det jo noget, vi også kan prioritere på andre områder. For eksempel inden for undervisning. På den måde kan vi jo sagtens holde det ved lige og også få flere til at lære det, siger Mimi Karlsen.
Også hos Siumut møder idéen om trommedans som verdenskulturarv opbakning. Partiets kulturordfører Ruth Heilmann siger:
- Jeg vil tage det med som et punkt på næste møde til drøftelse af det.
Hun synes idéen er klart støtteværdig - for:
- Trommedans er meget kendetegnende for vores kultur ligesom kajakken er det og er meget kendt i verden, siger Ruth Heilmann.
Og i tråd med Mimi Karlsen mener siumutteren Ruth Heilmann, at trommedansen også kan tænkes ind i skoleundervisningen.
- Hvis den bliver anerkendt som kulturarv, så synes jeg også, at man kan gøre det til et fag i Atuarfitsialak (red.: Den Gode Skole), slutter Ruth Heilmann.
