Mimi Karlsen afløser sygemeldt Lars-Emil

Fredag blev formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen indlagt på Rigshospitalet i København for at blive undersøgt for hjerteproblemer under en tjenesterejse.
Resultaterne af undersøgelserne viste, at det er nødvendigt for Lars-Emil Johansen at gennemgå en hjerteoperation.
LÆS OGSÅ Hjerteoperation sætter Lars-Emil ud af spillet
Operationen ventes at blive gennemført, onsdag den 1. november, skriver Formandskabet.
I den forbindelse har Lars-Emil Johansen søgt sygeorlov i tre måneder og tirsdag, har formandskabet for Inatsisartut, så godkendt sygeorloven fra den 1. november til 1. februar.
LÆS OGSÅ Lars-Emil Johansen indlagt
Det betyder samtidig, at 1. næstformand for Inatsisartut Mimi Karlsen bliver fungerende formand for Inatsisartut i perioden.
Mimi Karlsen deltager på FNs generalforsamling i New York og forventes at afbryde sin tjenesterejse derfra i de kommende dage for at tiltræde som fungerende formand for Inatsisartut oplyser formandskabet.