Millioner flyttes på mangelfuldt grundlag
Hverken Grønlands Statistik eller konsulenterne, der arbejder på den nye udligningsreform i kommunerne, har et egentligt overblik over, hvor dyrt det er for kommunerne at drive bygder eller have mange svage borgere.
Skrevet af Niels Krogh Søndergaard
12. juli 2014 14:09
Når Naalakkersuisut til august skal færdigforhandle med kommunerne, hvordan deres millioner skal bytte hænder, vil det foregå på et mangelfuldt grundlag.
Det viser sig nemlig, at BDO, som er en international konsulentvirksomhed, der laver beregninger for Naalakkersuisut, ikke ved præcis, hvor meget det koster en kommune at drive bygder og hjælpe svage borgere.
- Vi er bare regnemaskiner, vi har ikke holdninger, lyder det fra Henrik Rafn, der er senior manager for BDO i Grønland.
Naalakkersuisut bruger tit BDO's regnemaskiner. I år er de bestilt til at finde nogle gennemskuelige målepunkter for indtægter og udgifter i kommunerne. Når man kan se, hvor pengene kommer fra og hvor de bliver brugt, så kan Naalakkersuisut træffe deres beslutning om, hvad der er den mest retfærdige fordeling af skattepengene, forklarer Henrik Rafn.
Men ifølge deltagere på et kommunemøde for nylig, så er det umuligt at stille en enkel sammenligning op, hvor man både indregner udgifterne til en kommunes svage borgere og indtægterne fra de skatteborgere der mest bidrager til den samlede rigdom.
- Man har ønsket at drage nye målepunkter (parametre red.) ind i den nye udligningsreform, men der er flere af dem, som er meget spinkle, siger BDO's mand Henrik Rafn til Radioavisen.
Til mødet fik repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq at vide, at der ikke er data til at afgøre, hvordan antallet af bygder, fattige, handicappede, og psykisk syge skal vægte. Det bekræfter konsulenten Henrik Rafn.
Som han siger til Radioavisen:
- Det mest valide, vi kan tage udgangspunkt i, er demografien, altså hvor mange unge og ældre der er i kommunen.
- Der er forskel på datakvaliteten i de parametre, der for nuværende indgår i drøftelserne. Men det er ikke det samme som et mangelfuldt grundlag. Vi har anbefalet en reduceret vægtning af de parametre, hvor datakvaliteten ikke er på niveau med eksempelvis demografien, lyder det fra konsulenten.
Unge og ældre koster kommunerne mange penge, derfor er antallet i forvejen et parameter i omfordelingen af kommunepenge. Én af de fremmødte på kommunemødet viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Anda Uldum fra Demokraterne, spurgte under mødet Henrik Rafn, hvorfor Naalakkersuisut nu vil udvide med nye målepunkter, som man ikke føler sig sikker på.
- Det er et godt spørgsmål. Det er heller ikke os, der har besluttet, at vi skal have en udligningsreform, lød konsulentens svar ifølge en kilde på mødet.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Henrik Rafn laver udregningner om kommuneøkonomi, for han har for få år siden selv arbejdet som kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia.
Grønlands Statistik har ingen oplysninger om, præcis hvor mange fattige, der bor i hver kommune, eller om bygderne rent faktisk er dyre at drive.
I Naalakkersuisuts udspil til en udligningsreform modtager Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq 68 millioner kroner fra kasserne i de to vækstkommuner. Udspillet skal endelig diskuteres på et møde med borgmestrene i starten af august.
