- Påvirkningerne for naturen og miljøet ikke er spor anderledes end dengang, og det er derfor godkendelsen er givet, siger naalakkersuisoq for råstoffer. Foto: KNR / Malik Brøns

Miljøforkæmpere raser igen mod mineprojekt: Det er meget bekymrende

Organisationen Noah og Urani Naamik er utilfredse med, at Tanbreez har fået tilladelse til at udvinde mineraler i Sydgrønland. Naalakkersuisoq forsvarer tilladelsen.

Tanbreez Mining Greenland har fået en udnyttelsestilladelse af Naalakkersuisut.

Tanbreez mangler udnyttelses- og nedlukningsplan

 

  • Selskabet har en frist frem til 31. december 2022 til at opnå Naalakkersuisuts godkendelse af en udnyttelses- og nedlukningsplan.
     
  • Planerne skal indeholde deltajlerede krav til blandt andet sikkerhed og miljø.  

 

  • Udnyttelsestilladelsen vil gælde for en periode på 30 år.

Selskabet har fået lov til at grave efter eudialyt-mineral på et 18 kvadratkilometer stort område ved Killavaat Alannguat i Sydgrønland.

Det vakte stor glæde for Kommune Kujalleq og ikke mindst for Tanbreez, som havde ventet siden 2012 på at få udnyttelsestilladelsen.

Men det er ikke alle, der er glade. Miljøorganisationer i både Danmark og Grønland er bekymrede. 

Miljøorganisationer: Forældet høringer og rapporter

Urani Naamik og den danske miljøorganisation NOAH er forundrede over, hvordan Naalakkersuisut kunne give tilladelse på baggrund af høringer og rapporter fra 2013. De mener, at de er forældede.

Fakta om VVM:

 

  • VVM står for vurdering af virkninger på miljøet.

 

  • VVM er en redegørelse for, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. 

 

  • Ifølge råstofloven kan der ikke gives tilladelse til udnyttelse af mineraler, før en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved udførelse af aktiviteten er foretaget, og en redegørelse derfor (VVM-redegørelse) er godkendt af Naalakkersuisut.  

 

Kilde: Naalakkersuisut

- Vi synes, det er mærkeligt, at naalakkersuisut giver en tilladelse til at udvinde mineraler ved Killavaat Alannguat på baggrund af en VVM-rapport fra 2013. Det forbavser os, siger forkvinden for Urani Naamik Narsaq, Mariane Paviasen.

 

LÆS OGSÅ Udnyttelsestilladelse til Tanbreez: Mangler underskrift

- I 2015 blev rapporten afvist med et krav om, at en tilladelse eventuelt først blev givet, når der var lavet en ny rapport. Men nu er tilladelsen givet uden en sådan, og det synes vi er meget bekymrende.

Naalakkersuisoq: Rapporterne gælder stadigvæk

Men redegørelsen for vurderingen af virkninger på miljøet (VVM) og høringen fra 2013 er ikke forældet.

Det siger naalakkersuisoq for råstoffer, Jens Frederik Nielsen (D):

- Det er korrekt, at VVM-rapporten blev lavet i 2013, siger han.

- Det er kutyme at høre befolkningen, når man skal åbne sådan et projekt, og den høring foregik i 2013. Så ja, det er korrekt, at Naalakkersuisut har givet tilladelse til at udvinde mineraler på baggrund af den rapport, siger han til KNR.

- Men påvirkningerne af naturen og miljøet er ikke spor anderledes end dengang, og derfor derfor er godkendelsen givet.

LÆS OGSÅ Tanbreez: Nu starter det hårde arbejde

Han forstår godt miljøorganisationernes bekymring om projektets påvirkninger af naturen. Men projektet ville ikke være blevet godkendt, hvis det ville få negative miljøkonsekvenser, siger han.

- Jeg tager selvfølgelig deres bekymringer til efterretning. Vi er ikke enige, og det er i sig selv i orden. Men vi er glade for at have givet tilladelsen, og at der nu kommer gang i råstofindustrien i Sydgrønland.

- Vi håber, at projektet vil få en positiv indflydelse, og her vil jeg også sige, at Naalakkersuisut ikke vil give tilladelser til at udvinde råstoffer, hvis vi ved, at det vil få negative konsekvenser for miljøet. Vi har givet tilladelsen, fordi vi ikke mener, at det går imod loven, siger Jens Frederik Nielsen. 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt