Miljøforening kræver bedre råstoflov

London Mining har planer om, at udvinde op imod 15 millioner tons jernmalm årligt i 15 år i og omkring Isukasia, der ligger 150 km. nordvest for Nuuk. Med minedriften hører også en lufthavn, 103 km. vej mellem Qusuk og indlandsisen samt en fuldt udbygget havn til transporten af råstofferne.

Men Grønlands natur og miljøforening, Avataq, er utilfreds med, at offentligheden ikke er blevet hørt, ligesom, at råstofloven trænger til en ordentlig opgradering, hvis man sammenligner med andre lande, der også udvinder råstoffer.

- Her i Avataq har vi fulgt London Minings projekt og vi undrer os over, hvor Selvstyrets Råstofdirektorat befinder sig i denne sag. London Mining vil have projektet godkendt i år uden at det overhovedet har været til høring i offentligheden, siger Avataqs næstformand Pîtánguak Tittussen

London Mining holdt ellers et borgermøde i Nuuk i november, men ifølge Avataq blev det ikke annonceret ordentligt i offentligheden, og fremmødet var på sølle 30 personer.

Også Kommuneqarfik Sermersooq er forblevet forbløffende tavs og alt for passiv, mener Avataq. Kommunens afdeling for natur og bæredygtighed mangler for eksempel at komme med deres bud på, hvilke konsekvenser udvindingen vil få.

- London Mining har selv bebudet en såkaldt miljøvurdering til foråret, men hvordan kan de det, når folket og de lokale myndigheder slet ikke er blevet hørt, spørger Pîtánguak Tittussen.

Han mener derfor, at råstof-loven ikke er god nok, hvilket Ove Karl Berthelsen Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer da også har givet udtryk for tidligere. Han har tidligere udtalt, at loven vil blive justeret løbende for mangler.

- Vi mener at en såkaldt VVM - vurdering af virkninger på miljøet - skal indarbejdes i loven. De love er gældende i andre råstofførende lande. Og vi mener, at det også skal indarbejdes i grønlandsk råstoflovgivning før man påbegynder så store projekter, som det her med London Mining, siger næstformanden og forklarer, at der er mindst fire faser i sådan en VVM, hvor befolkningen skal høres.

- Et fjordsystem som det her er så komplekst og befolkningen skal inddrages i sådan et stort projekt. London Mining siger, at minen vil kunne eksistere i 15 år med en indtjening på mellem 15 og 27 milliarder. Hvor meget vil tilfalde Grønland? Og Nuuk fjords værdi kan ikke gøres op i penge, lyder det fra en tydelig utilfreds Pîtánguak Tittussen.

Ifølge Avataq, kan konsekvenserne for miljøet blive enorme, hvis projektet gennemføres, som det ser ud til:

- Det er et enormt stort landskab der skal sprænges og bores. Den mine, som man har planer om at bygge, vil have en diameter på 2 kilometer og en dybde på 440 meter. Det siger sig selv, at det vil have enorm stor indflydelse på hele området og også på fjordsystemet.

London Mining skriver på deres hjemmeside, at samarbejdet om godkendelsen af projektet med de grønlandske myndigheder skrider planmæssigt frem. Selskabet håber derfor på at kunne starte etablering af infrastruktur og mine allerede til næste år, med en forventet produktionsstart i 2015.