Mette Frederiksen til Nato-topmøde: Øget fokus på Arktis – Grønland blev ikke nævnt

- Det blev nævnt flere gange på topmødet af kollegaer, vigtigheden af, at vi er tilstede som Nato i Arktis og i det høje Nord.
Sådan lød det fra den danske statsminister Mette Frederiksen, efter at alle Nato-landene var blevet enige om om fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhed.
Både Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har haft mulighed for at tale med amerikanerne under topmødet, skriver DR.
Og her var Grønland ikke et samtaleemne.
- Vi har ikke diskuteret Grønland, siger den danske statsminister.