Merkel vil forlænge tysk nedlukning til 15. februar

Angela Merkel mødes tirsdag med delstatsledere for at diskutere tiltag for at inddæmme smittespredning.
Den tyske kansler forlænger nedlukningen af Tyskland, erfarer flere udenlandske medier. Foto © : RitzauScanpix
Skrevet af Ritzau
19. januar 2021 08:57

Tyskland vil forlænge nedlukningen af landet til midten af februar.

Det fremgår af et udkast til et regeringsforslag, skriver den tyske avis Bild og nyhedsbureauet Reuters, der begge har set udkastet.

Det indebærer, at de fleste butikker og skoler skal forblive lukkede.

LÆS OGSÅ Ny midtsøgende CDU-leder kan blive kansler efter Merkel

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødes tirsdag med delstatsledere for at diskutere tiltag for at inddæmme smitten - herunder en forlænget nedlukning.

Tyskland, der har en befolkning på 83 millioner, var et af de lande i Europa, der kom bedst ud af den første bølge af coronapandemien i foråret.

Men i de seneste måneder har landet oplevet en markant stigning i antal nye smittetilfælde og døde.